Hvis du befinder dig i Danmark, skal du anvende det danske site.

Vil du blive på det internationale site?

Fri fragt ved
køb over 499 DKK
  • Danish
  • German
  • English
Handelsbetingelser september 2016

Disse handelsbetingelser finder anvendelse på køb af varer på bluehorscare.dk ("Hjemmesiden"), v/ Blue Hors ApS, CVR-nr. 15 50 47 49, Tørskindvej 70, 7183 Randbøl (herefter benævnt ”Bluehorscare”). Handelsbetingelserne gælder kun for forbrugere og ikke for erhvervsdrivende.
Disse handelsbetingelser er Bluehorscare's standardbetingelser, og de er tilgængelige online. De er bindende fra det øjeblik, hvor du ved at klikke "ja" til accept af disse betingelser, anerkender at have læst og accepteret betingelserne. Ved at bestille en vare på Hjemmesiden, accepterer du disse vilkår, som herefter er gældende fra det tidspunkt, hvor du gennemfører din bestilling.

1. Sådan handler du hos os

På Hjemmesiden kan du bestille varer via vores+ website.
 
For at foretage et køb på Hjemmesiden skal du igennem 5 trin:
 
1. Find den eller de varer du ønsker at bestille, læg dem i indkøbskurven og gå herefter til kassen
2. Indtast dine personlige oplysninger (som vi behandler i overensstemmelse med punkt 10 nedenfor)
3. Vælg forsendelses- og betalingsmåde
4. Gennemlæs og godkend vores handelsbetingelser
5. Tjek at alle oplysninger er korrekte på opsamlingssiden og godkend herefter bestillingen.
 
Tilbuddene på Hjemmesiden er tilgængelige, så længe varen fremgår af hjemmesiden.
 
2. Ordrebekræftelse og kvittering

Inden afgivelse af bestillingen har du mulighed for at ændre de oplysninger, som du har indtastet, herunder leverings- og fakturaoplysninger eller betalingsoplysninger. Du har også mulighed for at ændre varerne eller fjerne varer fra din indkøbskurv.
 
Aftale om køb af varer er indgået når du godkender bestillingen ved at klikke på "Køb og betal", på siden og du vil i den forbindelse modtage en ordrebekræftelse via e-mail inklusive disse betingelser.
 
E-mailen er en bekræftelse på, at Bluehorscare har modtaget din ordre og den udgør samtidig kvitteringen for dit køb.
Den samlede pris, dvs. prisen for varerne, inklusiv moms, andre afgifter/gebyrer samt forsendelsesomkostninger fremgår af ordrebekræftelsen.
 
3. Prispolitik

Alle priser på Hjemmesiden er angivet i danske kroner og inklusive moms og andre afgifter.
 
Vores priser kan ændre sig med tiden, men ændringer i prisen er uden betydning for bestillinger, som du allerede har foretaget.

4. Betaling

Når du handler på Hjemmesiden, skal du benytte et betalingskort.
På Hjemmesioden kan du betale med følgende betalingskort: Dankort, VISA-Dankort, MasterCard, Maestro, Visa, Visa Electron og JCB.
 
Inden du vælger betalingskort, vil du få oplyst evt. kortgebyr for de forskellige korttyper. Når du vælger et kort vises hele beløbet, der vil blive trukket fra din konto, inklusive kortgebyr.
Betalingen hæves, når vi har afsendt dine varer.
 
5. Levering

Varer, som bestilles hos Hjemmesiden sendes med Post Danmark eller GLS.
 
Ved bestillinger til levering i Danmark er leveringstiden 1-3 hverdage, forudsat at den ønskede vare eller antal er på lager.
Ved bestillinger til levering i udlandet er leveringstiden normalt mellem 3-10 hverdage. Du opfordres dog til at kontakte os med henblik på oplysning om præcis leveringstid.
 
Hvis Bluehorscare ikke er i stand til at levere ordren inden 30 kalenderdage fra afgivelsen af bestillingen, har du ret til at ophæve købsaftalen.
Risikoen for varerne overgår til dig, når de er blevet leveret til dig.

6. Fortrydelsesret

Når du handler på Hjemmesiden har du ret til at træde tilbage fra købsaftalen uden begrundelse inden for 14 kalenderdage efter modtagelsen af varerne.
 
Fortrydelsesfristen udløber 14 kalenderdage fra den dag, hvor du eller en af dig angiven tredjemand, dog ikke transportøren, får varerne i fysisk besiddelse. Når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis, udløber fortrydelsesfristen 14 dage fra den dag hvor de eller en af dig angiven tredjemand, dog ikke transportøren, får den sidste vare i fysisk besiddelse.
 
For at udøve fortrydelsesretten skal du meddele os din beslutning om at fortryde aftalen i en utvetydig erklæring (f.eks. ved brev, fax eller e-mail) som sendes til bluehorscare.dk, v/ Blue Hors ApS, CVR-nr. 15 50 47 49, Tørskindvej 70, 7183 Randbøl, e-mail: support@bluehors.dk. Du kan også benytte vores fortrydelsesformular, som du finder på vores hjemmeside www.bluehorscare.dk.
 
Du kan også finde fortrydelsesformularen sidst i disse betingelser.
Hvis du anvender vores fortrydelsesformular, eller hvis du på anden måde giver os besked om, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret, kvitterer vi straks pr. e-mail for modtagelse af meddelelse om udøvelse af fortrydelsesretten.
Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis du sender din meddelelse om udøvelse af fortrydelsesretten, inden fortrydelsesfristen er udløbet.
Følger af fortrydelsen

Hvis du udøver din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstraomkostninger som følge af dit eget valg af anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og senest 14 kalenderdage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde købsaftalen.
Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Under alle omstændigheder pålægges du ingen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen.

 
Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varerne retur, eller du har fremlagt dokumentation for at have returneret varerne, alt efter hvad der er tidligst.
Du skal returnere varerne eller aflevere dem til os uden unødig forsinkelse og senest 14 kalenderdage fra den dato, hvor du har informeret os om udøvelsen af aftalens fortrydelsesret. Fristen er overholdt, hvis du returnerer varerne inden udløbet af de 14 dage.
Du skal selv afholde de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varerne.
Du hæfter kun for eventuel forringelse af varernes værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendig for at fastslå varernes art, egenskaber og den måde, de fungerer på.
Læs mere om varereturnering nedenfor under punkt 9.
 
7. Reklamationsret

I overensstemmelse med købelovens regler er der en reklamationsret i 2 år på alle varer.
 
Reklamationsretten betyder, at du som kunde kan klage over fejl og mangler ved produktet, som er opstået inden for 2 år fra produktets overgivelse. Det er dog en forudsætning, at disse mangler ikke er opstået som følge af din skadevoldende adfærd.
Du skal reklamere inden for rimelig tid, efter at du har opdaget fejlen eller manglen. I henhold til reklamationsretten kan du få varen repareret, ombyttet, pengene refunderet eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.
I forbindelse med reklamationssager afholder Bluehorscare omkostninger til returnering i rimeligt omfang.
Vi tager forbehold for mindre afvigelser på produkterne i forhold til billederne på Hjemmesiden da producenterne kan foretage løbende ændringer.
 
Læs mere om varereturnering nedenfor under punkt 9.
 
8. Tilbagebetalinger

Ved tilbagebetalinger refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstraomkostninger som følge af dit eget valg af anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 kalenderdage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde købsaftalen, ophæve købsaftalen, mv.
Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Under alle omstændigheder pålægges du ingen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen.
 
Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varerne retur, eller du har fremlagt dokumentation for at have returneret varerne, alt efter hvad der er tidligst.

9. Varereturnering

Ved udnyttelse af fortrydelsesretten eller reklamationsretten, herunder også forespørgsler vedrørende udeblevne leverancer, klager mv. bedes du rette henvendelse til:

Blue Hors Care
Tørskindvej 70
Lihmskov
7183 Randbøl
Tlf. +45 75 88 39 11
E-mail: support@bluehors.dk

Selve returneringen af en vare skal ligeledes ske til ovenstående adresse.
Returnering kan også ske ved at nægte at modtage varen eller ved at varen afleveres personligt hos os på ovenstående adresse.
Bemærk venligst, at vi ikke modtager pakker sendt pr. efterkrav eller afhenter pakker, sendt som pakke uden omdeling.
 
10. Klageadgang & ODR

 
Du har adgang til at klage til Forbrugerklagenævnet, hvis du er utilfreds med varen, du har købt og ikke kan blive enig med vores Kundeservice om en fornuftig løsning på tvisten. Følg dette https://minsag.forbrug.dk/FKVWeb/CheckComplaintStart.aspx for at indgive en online klage hos Forbrugerklagenævnet.

Forbrugere uden for Danmark kan læse mere på EU-Kommissionens hjemmeside, som kan tilgås via dette link.

Den 9. januar 2016 trådte en ny lov i kraft, som skal det lettere og billigere for køber og sælger i webshops at blive enige, hvis der skulle opstå uoverensstemmelser og/eller komplikationer i forbindelse med en leveret vare og aftalen herom. Dette kan både omhandle fysiske produkter og services.

I forbindelse med en klage, kan der rettes henvendelse til support@bluehors.dk og/eller til Online Dispute Resolutions via dette link.
11. Personlige data

For at kunne handle på Hjemmesiden skal du oplyse navn, adresse, e-mailadresse samt telefonnummer. Personoplysningerne registreres hos Bluehorscare.dk og behandles i overensstemmelse med de til enhver tid gældende lovkrav for håndtering af persondata.
Her kan du læse mere om vores privatlivsspolitik.
 
12. Cookies

Når du besøger Hjemmesiden sætter vi automatisk én eller flere cookies. En cookie er en lille fil, der lagers i din webbrowser og genkendes af websitet ved tilbagevendende besøg.
 
Her kan du læse mere om vores cookiepolitik.
 
13. Lovvalg og værneting

Aftaler om køb af varer på Hjemmesiden er undergivet dansk ret. Tvister afgøres ved de danske domstole eller ved en anden kompetent domstol. Da du indgår aftale som forbruger, berører dette punkt 12 ikke dine præceptive rettigheder.

Standardfortrydelsesformular
(denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)
 
- Til:
Blue Hors Care
Tørskindvej 70
Lihmskov
DK-7183 Randbøl, Denmark
Tel.:+45 75 88 39 11
E-mail: support@bluehors.dk
 
- Jeg/vi ___________ meddeler herved, at jeg/vi ___________ ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min/vores ___________ købsaftale om følgende varer ___________
 
- Bestilt den ___________/modtaget den ___________
 
- Forbrugerens navn ___________
 
- Forbrugerens adresse ___________
 
- Forbrugerens underskrift ___________ (kun hvis formularens indhold meddeles på papir)
 
- Dato ___________